Vært: Henrik Heide

Medvirkende: Leo Larsen, akustikingeniør og senior director, Audio Research i Jabras afdeling Research &amp; Innovation

Klip: Søren Rask Petersen

Det er lidt paradoksalt. Når man skal skabe den perfekte lyd, er man nødt til på den ene side at komme af med al lyd og på den anden side at lade lyden løbe løbsk. For at opnå begge situationer, kræver det særlige rum. Rum, hvor vi kan lytte på og analysere, hvordan lyden opfører sig.

Jabra Soundlab i Ballerup er sådan et sted. Her har akustikere designet rummet, hvor ingen lyd trænger ind. En gigantisk stålkasse beklædt indvendigt med tykke, spidse skumgummiklodser, som standser enhver refleksion af lyden. Og lige inde ved siden af finder vi den diametrale modsætning: Rummet, hvor lyden ikke vil stoppe. Her er ikke bare hårde overflader; ingen overflader er ens i areal, vinkel eller hældning. På den måde kastes lyden rundt uden at ramme sig selv og finde ro. Selv den mindste lyd bliver til larm herinde.

I begge rum er det ikke specielt rart at opholde sig i længere tid. I det lydtætte rum begynder man snart at høre sit eget blod suse i ørerne. I rummet med reflekser er det nærmest umuligt at gennemføre en samtale, fordi lyden fra tidligere sætninger fortsætter med at fare omkring ørerne.

I ugens Transformator kommer vi rundt i de forskellige rum hos det danske firma Jabra, der har udviklet teknologi i 150 år og i dag er førende inden for udvikling af mikrofoner og headsets. Som guide har vi Leo Larsen, der har taget hele turen fra kablernes tid for 40 år siden, hvor han startede som akustikingeniør.

Foruden det lyddøde rum og det larmende rum kommer vi gennem rummet, hvor ingen radiostråler når ind, samt rummet, hvor det virkeligt kan blæse.

<h2>Link</h2>

<a href="https://www.jobfinder.dk/">Ingeniørens job-og karrieresite Jobfinder</a>

<description>Vært: Henrik Heide
Medvirkende: Leo Larsen, akustikingeniør og senior director, Audio Research i Jabras afdeling Research &amp; Innovation
Klip: Søren Rask Petersen
Det er lidt paradoksalt. Når man skal skabe den perfekte lyd, er man nødt til på den ene side at komme af med al lyd og på den anden side at lade lyden løbe løbsk. For at opnå begge situationer, kræver det særlige rum. Rum, hvor vi kan lytte på og analysere, hvordan lyden opfører sig.
Jabra Soundlab i Ballerup er sådan et sted. Her har akustikere designet rummet, hvor ingen lyd trænger ind. En gigantisk stålkasse beklædt indvendigt med tykke, spidse skumgummiklodser, som standser enhver refleksion af lyden. Og lige inde ved siden af finder vi den diametrale modsætning: Rummet, hvor lyden ikke vil stoppe. Her er ikke bare hårde overflader; ingen overflader er ens i areal, vinkel eller hældning. På den måde kastes lyden rundt uden at ramme sig selv og finde ro. Selv den mindste lyd bliver til larm herinde.
I begge rum er det ikke specielt rart at opholde sig i længere tid. I det lydtætte rum begynder man snart at høre sit eget blod suse i ørerne. I rummet med reflekser er det nærmest umuligt at gennemføre en samtale, fordi lyden fra tidligere sætninger fortsætter med at fare omkring ørerne.
I ugens Transformator kommer vi rundt i de forskellige rum hos det danske firma Jabra, der har udviklet teknologi i 150 år og i dag er førende inden for udvikling af mikrofoner og headsets. Som guide har vi Leo Larsen, der har taget hele turen fra kablernes tid for 40 år siden, hvor han startede som akustikingeniør.
Foruden det lyddøde rum og det larmende rum kommer vi gennem rummet, hvor ingen radiostråler når ind, samt rummet, hvor det virkeligt kan blæse.
&lt;h2&gt;Link&lt;/h2&gt;

&lt;a href="https://www.jobfinder.dk/"&gt;Ingeniørens job-og karrieresite Jobfinder&lt;/a&gt; 
</description>

Tag med Transformator på besøg i verdens bedste lydlaboratorium hos Jabra i Ballerup, hvor vi bliver klogere på, hvad der er de største udfordringer, når akustikingeniører skal skabe den bedst mulige lyd i audioprodukter.

Uge 16: Akustikingeniør: Sådan laver man den perfekte lyd

Vært: Henrik Heide

Medvirkende: 

Sigurdur Thordarson, tidligere hacker i Wikileaks

Mats Magnussen, journalist, Version2

Jens Ramskov, videnskabsjournalist, Ingeniøren

Klip: Søren Rask Petersen

Da en række diplomater på den amerikanske ambassade i Havana på Cuba måtte sygemeldes med alle mu lige sære symptomer med høre- og hukommelsestab faldt mistanken hurtigt på et eller andet målrettet angreb. Fænomenet blev kendt som Havanasyndromet, og nu er der nyt i sagen. En række troværdige medier har fundet ud af, at en russisk enhed arbejder med det, der hedder pulserende elektromagnetisk stråling.

I denne uges Transformator kan du også høre den tidligere Wikileaks-hacker Sigudur Thordarson fortælle historien om, hvordan han kom ind i organisationen, der publicerer lækkede, hemmelige dokumenter fra bl.a. statsmagter på nettet.

Sigurdurs hacker-karriere begyndte med, at en højtstående jurist i et investeringsfirma bad ham slette oplysninger på en bærbar pc – i stedet kopierede han dem og skabte overskrifter verden over med afsløringer af den islandske finansverdens hemmeligheder.

I Wikileaks blev han og organisationens leder, Julian Assange, udadskillelige, nærmest i et far-søn-forhold, og han fortæller bl.a., at han håndterede ting for Assange, der var på grænsen til spionageoperationer mod WikiLeaks eget personale.

I den nye dokumentarfilm ‘A Dangerous Boy’ fortæller han, hvordan jorden til sidst brændte under hans fødder i en grad, så han endte med at forråde sin gode ven for at undgå retsforfølgelse og en mulig livtidsdom.

<h2>Links</h2>

<a href="https://radar.dk/artikel/tidligere-wikileaks-medlem-forraadte-julian-assange-jeg-kan-ikke-retfaerdiggoere-det-vi-lavede">Tidligere Wikileaks-medlem forrådte Julian Assange: »Jeg kan ikke retfærdiggøre det, vi lavede«</a>

<a href="https://ing.dk/artikel/russisk-specialenhed-kan-staa-bag-det-uforklarlige-havanasyndrom">Russisk specialenhed kan stå bag det uforklarlige Havanasyndrom</a>

<a href="https://ing.dk/artikel/rapport-lydangreb-paa-amerikanske-diplomater-paa-cuba-skyldes-elektromagnetisk-straaling">Rapport: Lydangreb på amerikanske diplomater på Cuba skyldes elektromagnetisk stråling</a>

<a href="https://www.youtube.com/watch?v=COWTBEl1rRc">Video: 60 Minutes rapporterer om Havanasyndromet</a>

<a href="https://www.v2security.dk/24/begin">Tilmeld dig til Ingeniørens it-sikkerhedskonference V2 Security</a>

<description>Vært: Henrik Heide
Medvirkende: 
Sigurdur Thordarson, tidligere hacker i Wikileaks
Mats Magnussen, journalist, Version2
Jens Ramskov, videnskabsjournalist, Ingeniøren
Klip: Søren Rask Petersen
Da en række diplomater på den amerikanske ambassade i Havana på Cuba måtte sygemeldes med alle mu lige sære symptomer med høre- og hukommelsestab faldt mistanken hurtigt på et eller andet målrettet angreb. Fænomenet blev kendt som Havanasyndromet, og nu er der nyt i sagen. En række troværdige medier har fundet ud af, at en russisk enhed arbejder med det, der hedder pulserende elektromagnetisk stråling.
I denne uges Transformator kan du også høre den tidligere Wikileaks-hacker Sigudur Thordarson fortælle historien om, hvordan han kom ind i organisationen, der publicerer lækkede, hemmelige dokumenter fra bl.a. statsmagter på nettet.
Sigurdurs hacker-karriere begyndte med, at en højtstående jurist i et investeringsfirma bad ham slette oplysninger på en bærbar pc – i stedet kopierede han dem og skabte overskrifter verden over med afsløringer af den islandske finansverdens hemmeligheder.
I Wikileaks blev han og organisationens leder, Julian Assange, udadskillelige, nærmest i et far-søn-forhold, og han fortæller bl.a., at han håndterede ting for Assange, der var på grænsen til spionageoperationer mod WikiLeaks eget personale.
I den nye dokumentarfilm ‘A Dangerous Boy’ fortæller han, hvordan jorden til sidst brændte under hans fødder i en grad, så han endte med at forråde sin gode ven for at undgå retsforfølgelse og en mulig livtidsdom.
&lt;h2&gt;Links&lt;/h2&gt;

&lt;a href="https://radar.dk/artikel/tidligere-wikileaks-medlem-forraadte-julian-assange-jeg-kan-ikke-retfaerdiggoere-det-vi-lavede"&gt;Tidligere Wikileaks-medlem forrådte Julian Assange: »Jeg kan ikke retfærdiggøre det, vi lavede«&lt;/a&gt;
&lt;a href="https://ing.dk/artikel/russisk-specialenhed-kan-staa-bag-det-uforklarlige-havanasyndrom"&gt;Russisk specialenhed kan stå bag det uforklarlige Havanasyndrom&lt;/a&gt;
&lt;a href="https://ing.dk/artikel/rapport-lydangreb-paa-amerikanske-diplomater-paa-cuba-skyldes-elektromagnetisk-straaling"&gt;Rapport: Lydangreb på amerikanske diplomater på Cuba skyldes elektromagnetisk stråling&lt;/a&gt;
&lt;a href="https://www.youtube.com/watch?v=COWTBEl1rRc"&gt;Video: 60 Minutes rapporterer om Havanasyndromet&lt;/a&gt;
&lt;a href="https://www.v2security.dk/24/begin"&gt;Tilmeld dig til Ingeniørens it-sikkerhedskonference V2 Security&lt;/a&gt; 
</description>

Transformator bringer i denne uge et interview med Sigurdur Thordarson, der blev hacker i Wikileaks som 16-årig, men endte med at gå til bekendelse over for FBI for at redde sit eget skind. Der er også nyt om det mystiske Havanasyndrom.

Uge 15: Wikileaks-medlem: Sådan forrådte jeg Assange

Vært: Henrik Heide

Medvirkende: Laurids Hovgaard og Jens Ramskov

Klip: Søren Rask Petersen

Da de danske jenser skulle forsvare landet i 1864 foregik det med forladegeværer, hvor de midt i kampens hede var tvunget til at stå op for at lade, mens de preussiske tropper kunne ligge i sikkerhed og gøre våbnene skudklar. De kunne skyde, men var unødigt sårbare, fordi den danske hær ikke havde sørget for at opdatere teknologien. Den rettidige omhu var ikke til stede.

**Det samme ser ud til **at være tilfældet i sagen omkring besætningen på fregatten Iver Huitfeldt, der i en sværm af angrebsdroner i Rødehavet måtte genstarte missilsystemets software og se granater fra skibets kanon gå af for tidligt. Teknologien ser ikke ud til at være opdateret. Og rettidig omhu har det helt sikkert ikke været tale om.

I ugens Transformator ser vi på bevæbningen af fregatten, og hvorfor tingene kunne gå så galt. Og når vi nu alligevel ser ned i missilbrøndene, kan vi også fortælle om de SM-2 missiler, der er ved at blive installeret på fregatterne. Våben til områdeluftforsvar og nedskydning af missiler eller fly på lang afstand. Men også våben, der blev bestilt for 20 år siden, og som nu er forældede.

Men vi skal også tale om en helt anden slags skud. Skudsekundet. Det viser sig, at globale opvarmning ikke bare påvirker det globale klima. Det påvirker også vores tidsregning, fordi den smeltende is ved polerne ændrer hastigheden på jordens omdrejning. Hør forklaringen på det negative skudsekund, og hvad det kan volde af problemer for it-systemer, når det om få år skal trækkes fra tiden.

<h2>Links</h2>

<a href="https://ing.dk/artikel/radar-paa-dansk-fregat-fejler-under-angreb">Radar på dansk fregat fejler under angreb</a>

<a href="https://ing.dk/artikel/forsvarschefen-hjemsendt-stor-ekstraregning-rammer-nye-kanoner-og-raketkastere">Forsvarschefen hjemsendt: Stor ekstraregning rammer nye kanoner og raketkastere</a>

<a href="https://ing.dk/artikel/global-opvarmning-er-med-til-udskyde-frygtet-negativt-skudsekund">Global opvarmning er med til at udskyde frygtet negativt skudsekund</a>

<a href="https://ing.dk/artikel/verden-koerer-videre-det-frygtede-sekund-var-ikke-saa-farligt-endda">Verden kører videre: Det frygtede sekund var ikke så farligt endda</a>

<a href="https://www.nature.com/articles/s41586-024-07170-0">Nature: A global timekeeping problem postponed by global warming</a>

<description>Vært: Henrik Heide
Medvirkende: Laurids Hovgaard og Jens Ramskov
Klip: Søren Rask Petersen
Da de danske jenser skulle forsvare landet i 1864 foregik det med forladegeværer, hvor de midt i kampens hede var tvunget til at stå op for at lade, mens de preussiske tropper kunne ligge i sikkerhed og gøre våbnene skudklar. De kunne skyde, men var unødigt sårbare, fordi den danske hær ikke havde sørget for at opdatere teknologien. Den rettidige omhu var ikke til stede.
*Det samme ser ud til *at være tilfældet i sagen omkring besætningen på fregatten Iver Huitfeldt, der i en sværm af angrebsdroner i Rødehavet måtte genstarte missilsystemets software og se granater fra skibets kanon gå af for tidligt. Teknologien ser ikke ud til at være opdateret. Og rettidig omhu har det helt sikkert ikke været tale om.
I ugens Transformator ser vi på bevæbningen af fregatten, og hvorfor tingene kunne gå så galt. Og når vi nu alligevel ser ned i missilbrøndene, kan vi også fortælle om de SM-2 missiler, der er ved at blive installeret på fregatterne. Våben til områdeluftforsvar og nedskydning af missiler eller fly på lang afstand. Men også våben, der blev bestilt for 20 år siden, og som nu er forældede.
Men vi skal også tale om en helt anden slags skud. Skudsekundet. Det viser sig, at globale opvarmning ikke bare påvirker det globale klima. Det påvirker også vores tidsregning, fordi den smeltende is ved polerne ændrer hastigheden på jordens omdrejning. Hør forklaringen på det negative skudsekund, og hvad det kan volde af problemer for it-systemer, når det om få år skal trækkes fra tiden.
&lt;h2&gt;Links&lt;/h2&gt;

&lt;a href="https://ing.dk/artikel/radar-paa-dansk-fregat-fejler-under-angreb"&gt;Radar på dansk fregat fejler under angreb&lt;/a&gt;
&lt;a href="https://ing.dk/artikel/forsvarschefen-hjemsendt-stor-ekstraregning-rammer-nye-kanoner-og-raketkastere"&gt;Forsvarschefen hjemsendt: Stor ekstraregning rammer nye kanoner og raketkastere&lt;/a&gt;
&lt;a href="https://ing.dk/artikel/global-opvarmning-er-med-til-udskyde-frygtet-negativt-skudsekund"&gt;Global opvarmning er med til at udskyde frygtet negativt skudsekund&lt;/a&gt;
&lt;a href="https://ing.dk/artikel/verden-koerer-videre-det-frygtede-sekund-var-ikke-saa-farligt-endda"&gt;Verden kører videre: Det frygtede sekund var ikke så farligt endda&lt;/a&gt;
&lt;a href="https://www.nature.com/articles/s41586-024-07170-0"&gt;Nature: A global timekeeping problem postponed by global warming&lt;/a&gt;
</description>

Det har været en heftig uge i dansk forsvar. I ugens Transformator går vi teknisk til værks og ser på, hvad der gik galt på den danske fregat i Rødehavet. Vi ser også på mysteriet om det negative skudsekund, der er en ny konsekvens af den globale opvarmning.

Uge 14: Hvad gik galt på fregatten i Rødehavet? Og hvorfor betyder global opvarmning, at vi skal fjerne et sekund?

Værter: Henrik Heide og Bjørn Godske

Medvirkende: 

Karsten Lemche, journalist og testkører, Motor

Klip: Søren Rask Petersen

Redaktionen har prøvet at finde en samlet liste over samtlige kinesiske bilmærker med en elbil på menuen, men gang på gang støder vi på nye brands. De seneste er Radar, Seres, Way og sågar Weltmeister. Det tætteste, vi kommer en komplet liste, er fra præsentationen af den seneste model fra kinesiske Voyah, der ønskede at fremhæve egne fortræffeligheder. Her optrådte mere end 100 brands, fortæller dagens gæst i Transformator.

Eller vi skal måske rettere kalde ham gæstechauffør. Karsten Lemche er testkører for FDM og indholdsredaktør ved Motor. Transformator har tidligere mødt ham ved en biludstilling i København, hvor vi sparkede dæk på kinesiske biler. Ved den lejlighed præsenterede fem nye og hidtil ukendte brands fra Kina deres elbiler.

Denne gang nøjes vi ikke med at sparke dæk. Nu skal vi prøvekøre en af dem, og valget er faldet på BYD Seal, der er udråbt som Kinas konkurrent til Tesla Model Y. Interiøret rammer nok ikke ligefrem et enkelt og nøgternt skandinavisk design. Til gengæld fejler kvaliteten ikke noget. 

Men så er der lige det der med alarmer, der larmer lystigt. Hvor de kinesiske producenter tager EU’s forordninger og retningslinjer helt bogstaveligt, læser europæiske producenter dem mere som vejledende.

Det store spørgsmål er i virkeligheden, hvilke brands der klarer den benhårde konkurrence, der lige nu udspiller sig på markedet for elbiler. Vi er jo vant til at forvente reservedele til vores bil mange år efter den store investering, som en bil er for de fleste. 

Men vi kan ikke forvente, at mere end 100 brands overlever slagsmålet på fremtidens bilmarked. Først vil det være en softwareopdatering, der ikke kan hentes, dernæst reservedelene. Vi ser det allerede nu, hvor flere bilmærker er i alvorlige problemer.

Alt det får vi vendt på en tur fra Lyngby mod nord af motorvejen i selskab med en mand, der har siddet bag rattet på flere biler, end de fleste af os har rørt ved.

<h2>Links</h2>

<a href="https://ing.dk/6997144">Små elbiler nærmer sig et gennembrud</a>

<a href="https://ing.dk/6995889">Transformator: Kineserne overhaler Tesla – og de har statsstøtte med</a>

<a href="https://ing.dk/6993373">Transformator: Kinesiske elbiler kommer rullende – men tør vi købe dem?</a>

<a href="https://ing.dk/6987274">Transformator har fået elbil: Det er jo et kafkask cirkus at lade sin bil</a>

<a href="https://www.jobfinder.dk/">Ingeniørens job-og karrieresite Jobfinder</a>

<description>Værter: Henrik Heide og Bjørn Godske
Medvirkende: 
Karsten Lemche, journalist og testkører, Motor
Klip: Søren Rask Petersen
Redaktionen har prøvet at finde en samlet liste over samtlige kinesiske bilmærker med en elbil på menuen, men gang på gang støder vi på nye brands. De seneste er Radar, Seres, Way og sågar Weltmeister. Det tætteste, vi kommer en komplet liste, er fra præsentationen af den seneste model fra kinesiske Voyah, der ønskede at fremhæve egne fortræffeligheder. Her optrådte mere end 100 brands, fortæller dagens gæst i Transformator.
Eller vi skal måske rettere kalde ham gæstechauffør. Karsten Lemche er testkører for FDM og indholdsredaktør ved Motor. Transformator har tidligere mødt ham ved en biludstilling i København, hvor vi sparkede dæk på kinesiske biler. Ved den lejlighed præsenterede fem nye og hidtil ukendte brands fra Kina deres elbiler.
Denne gang nøjes vi ikke med at sparke dæk. Nu skal vi prøvekøre en af dem, og valget er faldet på BYD Seal, der er udråbt som Kinas konkurrent til Tesla Model Y. Interiøret rammer nok ikke ligefrem et enkelt og nøgternt skandinavisk design. Til gengæld fejler kvaliteten ikke noget. 
Men så er der lige det der med alarmer, der larmer lystigt. Hvor de kinesiske producenter tager EU’s forordninger og retningslinjer helt bogstaveligt, læser europæiske producenter dem mere som vejledende.
Det store spørgsmål er i virkeligheden, hvilke brands der klarer den benhårde konkurrence, der lige nu udspiller sig på markedet for elbiler. Vi er jo vant til at forvente reservedele til vores bil mange år efter den store investering, som en bil er for de fleste. 
Men vi kan ikke forvente, at mere end 100 brands overlever slagsmålet på fremtidens bilmarked. Først vil det være en softwareopdatering, der ikke kan hentes, dernæst reservedelene. Vi ser det allerede nu, hvor flere bilmærker er i alvorlige problemer.
Alt det får vi vendt på en tur fra Lyngby mod nord af motorvejen i selskab med en mand, der har siddet bag rattet på flere biler, end de fleste af os har rørt ved.
&lt;h2&gt;Links&lt;/h2&gt;

&lt;a href="https://ing.dk/6997144"&gt;Små elbiler nærmer sig et gennembrud&lt;/a&gt;
&lt;a href="https://ing.dk/6995889"&gt;Transformator: Kineserne overhaler Tesla – og de har statsstøtte med&lt;/a&gt;
&lt;a href="https://ing.dk/6993373"&gt;Transformator: Kinesiske elbiler kommer rullende – men tør vi købe dem?&lt;/a&gt;
&lt;a href="https://ing.dk/6987274"&gt;Transformator har fået elbil: Det er jo et kafkask cirkus at lade sin bil&lt;/a&gt;
&lt;a href="https://www.jobfinder.dk/"&gt;Ingeniørens job-og karrieresite Jobfinder&lt;/a&gt; 
</description>

Transformator prøvekører BYD Seal, der er udråbt som Kinas konkurrent til Tesla Model Y. Interiøret er en smagssag, men kvaliteten fejler ikke noget, selvom alarmerne er lidt for meget af det gode.

Uge 12: Hvilke elbiler vil overleve med over 100 brands på markedet? Transformator prøvekører BYD Leaf

Vært: Henrik Heide

Medvirkende: 

Liselotte Lyngsø, fremtidsforsker, Future Navigator

Jakob Lyskjær, forretningsudvikler, Teknologisk Institut

Trine Winther, kvalitetstekniker, Ropca

Søren Pap-Tolstrup, adm. direktør, Gain &amp; Co.

Klip: Søren Rask Petersen

Robotterne kommer! Fra at være et ildevarslende budskab om maskinernes fjendtlige overtagelse, er det med fremtidens demografiske udsigt til markante fald i befolkningstallet blevet et budskab om redning.

I den seneste fremskrivning falder antallet af danskere nemlig fra de nuværende knap seks mio. til 2,5 mio. danskere i år 2100. Og regnestykket, der hedder færre hænder til flere opgaver, kræver nye kolleger. Det kræver robotter.

Transformator har været til årets robotmesse i Odense for at se ind i en fremtid, hvor vi alle kommer til at arbejde sammen med robotter på den eller anden måde. Det kan være som en hjælpende, rullende hånd ude på lageret. Eller det kan være som hjælp til chefen med at holde styr på medarbejdernes vebefindende.

På den måde vil robotterne ændre de enkelte job. Og de fleste af fremtidens job kender vi ikke engang endnu. Men de vil også rive hierarkierne ned på arbejdspladsen, fordi nyansatte og uerfarne medarbejdere med støtte fra AI lynhurtigt vil kunne tilegne sig kompetencer, som ældre kolleger har brugt årtier på at opbygge. Så vi tager fremtidsforskeren og robotterne i hånden og går en tur ind i fremtidens arbejdsmarked.

Men vi skal også se, hvilke tendenser der lige nu gør sig gældende i den rivende udvikling af robotteknologi. Og vi skal på besøg hos en mand, der rejser verden rundt og hjælper virksomheder i gang med at få automatiseret produktionen. På meget menneskelig vis er det de samme interne forhindringer, han støder på alle steder.

<h2>Links</h2>

<a href="https://ing.dk/6996495">Snart kan du tale til din robot</a>

<a href="https://ing.dk/6992339">Begynd med det simple: En hurtig succes giver mod på flere cobots</a>

<a href="https://ing.dk/6983958">Firbenet robothund åbner ventiler hos Novo Nordisk: Mobile robotter vinder indpas</a>

<a href="https://event.ing.dk/netcompany/5277240">Version2 Online briefing: Det store datatyveri fra Netcompany</a>

<description>Vært: Henrik Heide
Medvirkende: 
Liselotte Lyngsø, fremtidsforsker, Future Navigator
Jakob Lyskjær, forretningsudvikler, Teknologisk Institut
Trine Winther, kvalitetstekniker, Ropca
Søren Pap-Tolstrup, adm. direktør, Gain &amp; Co.
Klip: Søren Rask Petersen
Robotterne kommer! Fra at være et ildevarslende budskab om maskinernes fjendtlige overtagelse, er det med fremtidens demografiske udsigt til markante fald i befolkningstallet blevet et budskab om redning.
I den seneste fremskrivning falder antallet af danskere nemlig fra de nuværende knap seks mio. til 2,5 mio. danskere i år 2100. Og regnestykket, der hedder færre hænder til flere opgaver, kræver nye kolleger. Det kræver robotter.
Transformator har været til årets robotmesse i Odense for at se ind i en fremtid, hvor vi alle kommer til at arbejde sammen med robotter på den eller anden måde. Det kan være som en hjælpende, rullende hånd ude på lageret. Eller det kan være som hjælp til chefen med at holde styr på medarbejdernes vebefindende.
På den måde vil robotterne ændre de enkelte job. Og de fleste af fremtidens job kender vi ikke engang endnu. Men de vil også rive hierarkierne ned på arbejdspladsen, fordi nyansatte og uerfarne medarbejdere med støtte fra AI lynhurtigt vil kunne tilegne sig kompetencer, som ældre kolleger har brugt årtier på at opbygge. Så vi tager fremtidsforskeren og robotterne i hånden og går en tur ind i fremtidens arbejdsmarked.
Men vi skal også se, hvilke tendenser der lige nu gør sig gældende i den rivende udvikling af robotteknologi. Og vi skal på besøg hos en mand, der rejser verden rundt og hjælper virksomheder i gang med at få automatiseret produktionen. På meget menneskelig vis er det de samme interne forhindringer, han støder på alle steder.
&lt;h2&gt;Links&lt;/h2&gt;

&lt;a href="https://ing.dk/6996495"&gt;Snart kan du tale til din robot&lt;/a&gt;
&lt;a href="https://ing.dk/6992339"&gt;Begynd med det simple: En hurtig succes giver mod på flere cobots&lt;/a&gt;
&lt;a href="https://ing.dk/6983958"&gt;Firbenet robothund åbner ventiler hos Novo Nordisk: Mobile robotter vinder indpas&lt;/a&gt;
&lt;a href="https://event.ing.dk/netcompany/5277240"&gt;Version2 Online briefing: Det store datatyveri fra Netcompany&lt;/a&gt; 
</description>

Uge 11: Robotter river hierarkier ned på din arbejdsplads. Transformator har været på robotmesse i Odense – hør om de nyeste trends

Podcasten sætter strøm til ugens største nyheder inden for teknologi, forskning og naturvidenskab, og vi analyserer de svingninger, der på godt og ondt transformerer verden og vores samfund.


Transformator

Details

Recent Episodes

Links