Vanvittige hjerner: Hvad kan kvinden uden frygt og manden uden minder lære os?

Forestil dig, at ét eneste menneske kan ændre det, vi troede, vi vidste om hjernen. Ikke hundrede mennesker - ikke tusind - bare ét.

I denne episode møder du to personer, der har gjort præcis det. De går under deres initialer H.M. og S.M.

H.M. og S.M. har ingen superkræfter, men deres hjerner er så sjældne, at nogle af verdens fremmeste forskere bruger dem som nøgler til at forstå to af de funktioner i hjernen, der har allerstørst betydning for, hvem vi er: Hukommelse og frygt.

H.M. og S.M.’s historier er fascinerende, grænseoverskridende - og til tider uhyggelige.

Prisen for at være to af hjerneforskningens største rockstjerner indenfor case-studier er nemlig høj, og H.M. og S.M. har begge to betalt med deres hjernes ve og vel.

Lyt med, når vi i dette afsnit af Brainstorm går på opdagelse i frygt: Hvad sker der, når et menneske ikke kan føle frygt? Hvor i hjernen starter panikresponsen egentlig - og hvorfor bliver det ubehageligt, når nogen står for tæt på?

I episoden folder vi også hjernens hukommelsessystemer ud: Vores evne til at huske fakta og begivenheder, arbejdshukommelsen og den skjulte kropslige hukommelse. Du får også svar på, hvad der sker, når én af dem pludselig forsvinder.

Medvirkende

Mikael Palner, lektor, Klinisk Institut, Syddansk Universitet

Redaktion

Anne Sophie Thingsted, Nana Elving Hansen, Eva Berg Søndergaard, Christoffer Bjerre og Benjamin D'Souza

Studier der er brugt i episoden

Brenda Milners første studie af Henry Molaison fra 1957

Studie fra 90’erne, der viser store ødelæggelser af Henrys hjerne

Bog om, hvad bl.a. Henry Molaisons hjerne har lært os om hukommelse

Studie, hvor S.M blev udsat for edderkopper, slanger, spøgelseshus og uhyggelige film

Studie om S.M.’s frygt for at indånde carbondioxid

Brainstorm er støttet af Lundbeckfonden.