Da flygtningestrømmen var på sit højeste, stod de fleste humanistisk indstillede europæere med åbne arme. Nu, små fem år efter, lyder det overensstemmende, at der er grænser for immigrationen. Antal betyder noget. Det havde højrefløjen for længst argumenteret for og fik således tvunget venstrefløjen over på egen banehalvdel. På dele af venstrefløjen gik strammer-konkurrencen i gang, andre steder blev stram, strammere, strammest set på med foragt, men løsningerne forblev uklare og uden ret mange andre standpunkter end modstand mod højrefløjen og medlidenhed med flygtningene. At tage kvote-flygtninge igen og redde børnene ud af Sjælsmark er blevet de eneste trædesten for politikernes anstændighed og flygtningenes værdighed, som de venstreorienterede kan fremkomme med, medmindre de helt og holdent har overtaget højrefløjens agenda – blot uden at fejre det med kage. Hvis der er grænser for immigration – hvordan kan man så både bringe antallet ned og stille sig solidarisk med dem, der er på flugt? Vært er journalist og forfatter Rasmus Hage Dalland. Producer og tilrettelægger er kulturjournalist og radioproducer Josefine Maria Hansen. Musik: Upright Music.
