Afsnit 6: Sekstenårig sygeplejerske

MAR 16, 202138 MIN
Jutlandia - Kaldet til slaget

Afsnit 6: Sekstenårig sygeplejerske

MAR 16, 202138 MIN

Description

Sangen ”Jutlandia” af Kim Larsen har gjort, at vi alle kan huske – eller tror, vi kan huske – hvad Jutlandia stod for. Eksempelvis var ingen sygeplejersker 16 år, men derimod erfarne operationssygeplejersker. Og den unge sygeplejerske fra første togt, som man ofte ser afbilledet, var slet ikke sygeplejerske, men de ene af to fysioterapeuter. Skibet derimod var bygget i 1933 på Nakskov Skibsværft, så hun var rigtigt nok 16 år i 1949 eller ca. deromkring.

Axel og Kim Larsens trommeslager Jan Lysdahl diskuterer sangen, dens indflydelse på, hvad vi husker Jutlandia for i dag. Og så sætter vi sangen ned i tempo og giver den nye klæder.

Hvem kan kalde os til slaget, som Kim Larsen synger? Hvilke slag skal vi deltage i? Og hvad kan vi som nation byde ind med internationalt?

I 1991 ændrer udenrigspolitikken grundlæggende karakter fra den pragmatiske småstatsneutralitet, som blev banket ind i os i Dybbøl skanser 18. april 1864.

Danmark udsender Olfert Fischer til Golfkrigen uden om FN. Hvad betyder det for vores syn på, hvad vi kan, skal og må? Hvad betyder det konkret for det humanitære arbejde i dag?

Og hvad er egentligt Danmarks ry internationalt, 70 år efter vi sendte Jutlandia til Korea?

Det er i dag 70 år siden, at Røde Kors’ hospitalsskib Jutlandia lagde til kaj ved den sydkoreanske havneby Pusan. Landet var i blodig krig mellem det kommunistiske nord og det demokratiske, vestligt-orienterede syd. For at bidrage til den amerikanskledede FN-mission, der skal stoppe den røde hær fra nord, sender Danmark hospitalsskibet til Korea. Og beder upartiske Røde Kors om at styre skibet og operationen for at bevare Danmarks neutralitet i konflikten mellem stormagterne. Ombord er den kun 20-årige Bent Boisen. Udsendelsen med Jutlandia får afgørende betydning for ildsjælen Bents liv og har præget Bents familie frem til i dag, hvor Jutlandia er blevet et folkeeje med Kim Larsens sang fra 1986. Og nødhjælpsoperationen på den anden side af jorden, står i dag som et funklende ikon for Røde Kors’ såvel som Danmarks internationale hjælpearbejde.

’Jutlandia – Kaldet til slaget’ er produceret af LYDPOL i samarbejde med Axel Boisen for Røde Kors.

Medvirkende: Musiker & producer Jan Lysdahl, Tidl. chefjurist og vicegeneralsekretær i Røde Kors Preben Søegaard Hansen, Axel Boisen

Fortæller: Helle Ansholm

Indlæsning af breve: Lue Støvelbæk

Mix og lyddesignkonsulent: Trine Damgaaard

Masterering: Anders Andreassen

Musik: “Jutlandia” (tekst/musik: Kim Larsen 1986) genindspillet og sunget af Axel Boisen og produceret af Jan Lysdahl, 2020

Musikere: Jan Lysdahl (trommer), Eva Skipper (bas), Morten Vestergaard (piano og orgel), Daniel *Kunstnernavn (kor).

Øvrig musik: Blue Dot Sessions, Freemusicarchieve m.fl.

Lydeffekter: Freesound m.fl.

Cast, optagelser og interviews: Axel Boisen

Research, tilrettelæggelse, optagelse, manuskript, speak, redigering og lyddesign: Anne Neimann Clement og Helle Ansholm efter idé af Axel Boisen og Røde Kors.