<p>Medvirkende: Inger Schoonderbeek Hansen, Sigrid fra Salling, Stine Vejbæk Rathkjen og Mette-Marie Møller Svendsen.</p><p>Finansiering: AUFF</p><p>I dette syvende afsnit af podcastserien På godt jysk går turen til Salling, og vi skal både lytte til dialekten som den lød i gamle dage, og som den lyder i dag.</p><p><br></p><p><strong>Udflugter og Fester (forf. Jens Ejsing)</strong><br>Der var to store fester for børnene hvert år, nemlig høstfesten og juletræet tredjejuledag. Ved </p><p>Dær war tåw’ stu·r fæster får æ bö’r hwæ’r o’r, nem’li æ höstfæst å æ yw·ltræj trej·yw·ldå’. Ve  </p><p> juletræet gik alle børn rundt om træet og sang de almindelige sange og salmer, som vi jo også </p><p>æ yw·ltræj’ gik alle bö’r ront åm æ træj’ å sang’ dæm almen’eli sang· å sal·mer, såm vi jo åsse </p><p>havde sunget derhjemme. Og så blev der danset, enten til et orkester eller til en harmonika.  </p><p>håj song·n dærhjem·. Å så blöw dær dan·st, an’ten te æn årkæster æller te Tommes Fyn·bo hans harmon’ika. </p><p>Vi dansede “Først den ene vej og så den anden vej”, “Ritch, ratch, filiong, gong, gong”,  </p><p>Vi dan·st “Først den ene vej og så den anden Vej”, “Ritch, ratch, filiong, gong, gong”, </p><p>“Napoleon var en tapper kriger”, selv om den var noget svær at danse, fordi man skulle danse </p><p>“Napoleon var en tapper kriger”, si’el åm dæn war nöj swæ’r å dan·s, fårde dæn sku dans </p><p> hopsa i den. Vi dansede “Længe nok har jeg bondepige været”, en masse “Fynboer” og vistnok </p><p>ho’psa iggen, [Vi dan·st] “Længe nok har jeg bondepige været”, æn masse fyn·boer å vesnåk </p><p> også nogle “Trekanter”, hvor det jo kunne være svært at danse et ordentligt svejtrit. Og så legede </p><p>åsse nur trekanter, hu·r de jo ku vær swæ’r å dan·s æn år’nli swæj·tret. Å så håj </p><p> vi da også “Tyv, ja tyv det skal du være”, hvor man selv kunne bestemme, hvem man ville følges </p><p>vi da åsse “Tyv, ja tyv det skal du være”, hu·r dæn si’el ku bestæm·, hwæm’ dæn vil föl·s </p><p> med, når man bankede en på ryggen for at komme til at følges med hans dame, men hvor det </p><p>mæj, næ’r dæn ban’ke jæn’ o æ rø’g får’ å kom te å föl·s mæ hans da·me, mæn hu·r de </p><p> somme tider ikke varede ret længe, inden man selv blev jaget bort – på samme måde. </p><p>såm’tijje æ’t wa·e ræt læng·, fa· dæn si’el blöw jawwe væk – po sam· må·. </p><p><br></p><p><strong>Translitteration Jeppe Aakjærs </strong><em><strong>Gammel Jehannes hans bivelshistaarri</strong></em><strong> 1911, s. 1-2 </strong></p><p>Hør mæ nu, folkens! </p><p>A haar aaltid tøt, te æ Bivel war jen af de skjønnest Bøgger, en da kund’ løs’ i. Herreguj, det war jo </p><p>snaar den jennest’ Bog, en sølle Knæjt kund’ faa Hold i, imen’ en war minder’. Nu er der jo Bøgger, </p><p>saa det gryler; men hwad tror I, der war, da a ust’ op? Ett for en Hawerown’, af nowe Slaws Lig’! A  </p><p>haar saamænd som Hjorddreng manne Gaang’ rend omkap øwer æ Hied’ atter en Stump Avis for </p><p>aa si, hwad skjøn der ku’ staa i den, og faa en bette Krumm aa fordryw’ æ Tid mej. </p><p>Men æ Bivel, tho den haar da enhwer ved æ Haând, nær en baare ka’ sans’ te aa </p><p>brug’en. Og her skal I lig’ si min’! A haar jo laa en Mærk’ ved de bejst aa æ Histaarrier, og </p><p>hwisomenstid I haar Staând’ aa hør’ paa mæ, saa ska’ a gi’ jer lig’ en jenle Pa’ Stykker af dem </p><p>villerst’. I ka’ jo aaltid faa flir, om I’el ha’ det. </p><p><strong>Oversættelse:</strong></p><p>Hør mig nu, folkens! <br>A har altid syntes, at Biblen var en af de skønneste Bøger, man da kunne læse i. Herregud, det var jo </p><p>snart den eneste Bog, en sølle knægt kunne få hold i, imens man var mindre. Nu er der jo Bøger, </p><p>så det gryler; men hvad tror I, der var, da a voksede op? Ikke for en Havreavne, af nogen Slags Lige! A </p><p>har såmænd som hjortedreng mange Gange rendt om Kap over Heden efter en Stump Avis for </p><p>at se, hvad skønt der kunne stå i den, og få en bitte Krumme at fordrive Tiden med. <br>Men Biblen, ja den har da enhver ved Hånden, når man bare kan sanse til at </p><p>bruge den. Og her skal I lige se min! A har jo lagt et Mærke ved de bedste af Historierne, og </p><p>hvis I har Stund at høre på mig, så skal a give jer lige en enlig Par Stykker af de </p><p>vildeste. I kan jo altid få flere, om I vil have det. </p><p><strong>Gloser:</strong></p><p>gryler: vrimler</p><p>ikke for en Havreavne: ikke det mindste; slet ingen</p>