I denne episode taler jeg med Laura Engstrøm, journalist og forfatter til Hentet af lyset - en bog der tog udgangspunkt i hendes fars død og endte som en undersøgelse af, hvad der faktisk sker, når vi dør.

Vi taler om dødelejesvisioner, shared death experiences og de fælles træk, der går igen på tværs af kulturer i nærdødsoplevelser. Om hvornår dødsøjeblikket egentlig indtræffer - og om hvorfor svaret måske er mere komplekst, end vi hidtil har troet.

Vi kommer også ind på de overraskende krydsfelter mellem nærdødsoplevelser og UFO-fænomenet. Om non-lokalitet, bevidsthed uden for kroppen, og hvad det betyder, at folk fra begge lejre vender hjem med den samme oplevelse af at hænge sammen med noget større.

Og Laura deler sine egne oplevelser med UFO'er - fra en meksikansk strand til en konference i Virginia med Chris Bledsoe.

En episode om død, kærlighed og hvad der måske venter på den anden side.

Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.