Børn af solen – Energiens historie

På et sydfransk bjerg bygger forskere en menneskeskabt version af Solen. I sidste afsnit af vores serie om energiens historie har vi besøgt den gigantiske fusionsreaktor Iter, der skal vise vejen frem mod en ny energiepoke, hvor mennesket får uendeligt med CO2-neutralt brændstof. Helt let er det ikke, for hvordan pakker man en stjerne ind i en fryser? Serien er skrevet af Mikkel Vuorela og Johanne Pontoppidan Tuxen. Dette er den sidste artikel, og den kan læses her.   Kilder til dette afsnit: Søren Bang Korsholm, seniorforsker, Danmarks Tekniske Universitet. Sabina Griffith, kommunikationsmedarbejder, Iter. Pietro Barabaschi, generaldirektør, Iter. Adam Frank, professor, Rochester University. Bøger: ’The Little Book of Aliens’ af Alex Frank, HarperCollins, 2023. Artikler: World’s Largest Fusion Project Is in Big Trouble, New Documents Reveal’ af Charles Seife, Scientific American 15. juni 2023. ’A star in a bottle’ af Raffi Khatchadourian i The New Yorker, februar 2014. ‘Scientist successfully replicate historic nuclear fusion breakthrough three times’. af Laura Paddison, CNN, 21. December 2023. ‘For 100 år siden lærte vi at forstå Solen. Nu er vi ved at være klar med en kopi. Af Mikkel Vuorela og Johanne Pontoppidan Tuxen, Dagbladet Information, 7. august 2021. ’Is a Climate Disaster Inevitable’? af Adam Frank, New York Times 17. januar 2025. ‘Posteverything – reframing climate change as a story of human evolutionary succes’ af Adam Frank, Washington Post, 15. oktober 2029. ‘Triggering a Climate Change Dominated ‘Anthropocene: Is it common among Exocivilizations?’ af Adam Frank m.fl. I The Astronomical Journal 162:196, November 2021.

Mad er menneskekroppens brændstof, og sjældent kommer det i så kompakte, energifyldte og lækre pakker, som når vi steger en bøf. Det har, sammen med vores forkærlighed for effektivisering, resulteret i en verdensomspændende dyreflok så gigantisk, at den er ved at knække klimaet. Serien er skrevet af Mikkel Vuorela og Johanne Pontoppidan Tuxen. Artiklen kan læses her.   Kilder til dette afsnit: Interview: Inge Christoffersen, landmand og kødproducent. Erik Jensen, landmand og kødproducent. Jan Værum Nørgaard, professor, Aarhus Universitet. Jette Feveile Young, professor, Aarhus Universitet. Arghadeep Saha, politisk chef, The Good Food Institute India. Mogens Vestergaard, chefkonsulent, SEGES. Bøger: Vaclav Smil: ’Should We Eat Meat?’, Wiley-Blackwell, 2013. Vaclav Smil: ’Energy – A Beginners Guide’, Oneworld, 2006. Vaclav Smil: ’How the World Really Works’, Penguin Books, 2022. Johan Rockström og Owen Gaffney: ’Klodens grænser’, Informations Forlag, 2022. Rapporter: FAO: ’Statistical Yearbook, World Food and Agriculture, 2023’. Helen Harwatt m.fl.: ’Options for a Paris-compliant Livestock Sector’, Animal Law & Policy Program, Harvard Law School, marts 2024. Artikler: »How many animals get slaughtered every day?« af Max Roser, Our World in Data, 26. september 2023. »Global food system emissions could preclude achieving the 1,5 degree and 2 degree celcius climate change targets« af Michael E. Clark m.fl., Science, 6. november 2020. »Chickens are taking over the planet« af Kenny Torrella, VOX, 4. august 2023. »Professor: Hvis vi skal redde klimaet må vi se os selv som som en del af naturen« af Sebastian Abrahamsen, Dagbladet Information, 25. januar 2020. »China’s 26-storey pig skyscraper ready to slaughter 1 million pigs a year«, The Guardian, 25. november 2022. »Building a $325.000 Burger« af Henry Fountain, The New York Times, 12. maj 2013. »Den tid, det tager at læse denne tekst, er 800 pattegrise døde« af Mathilde Walter Clark, Dagbladet Information 2. december 2022. Statistik: ’Number of land animals slaughtered for meat per year, 1961 to 2022’, Food and Agriculture Organization of the United Nations (2023) – bearbejdet af Our World in Data. Digitalt: ’Meat: The four futures podcast’, afsnit 1, 2 og 3 af Table Debates 2023. ’Derfor elsker mennesker at spise kød’, explainer, sæson 2023 afsnit 35, DR.

Fracking har på få år løftet amerikanske lokalsamfund, skubbet til geopolitiske magtbalancer og gjort USA til verdens største olie- og gasproducent. Vi har besøgt Washington County, hvor miljøforkæmpere peger på mere foruroligende følger af den store energiinnovation. Serien er skrevet af Mikkel Vuorela og Johanne Pontoppidan Tuxen. Artiklen kan læses her.   Kilder til dette afsnit: Interview: Lois Bower-Bjornson, organisator, Clean Air Council. Ned Ketyer, medicinsk rådgiver, Environmental Health Project. Jodi Borello, organisator, Center for Coalfield Justice. Trine Villumsen Berling, seniorforsker, DIIS. Bøger: ’Amity and Prosperity’ af Eliza Griswold, Ferrar, Straus and Giroux, 2018. ’The New Map’ af Daniel Yergin, Penguin Press, 2020. ’The Fracking Debate: The Risks, Benefits, and Uncertainties of the Shale Revolution’ af Daniel Raimi, Columbia University Press, 2017. Artikler: ’When the Kids started getting sick’ af Eliza Griswold, The New Yorker, 2. marts 2021. ’US oil and gas system emissions from nearly one million aerial site measurements’, af Ewan D. Sherwin m.fl. i Nature, 13. marts 2024. ’The long goodbye’ af Vijay Vaitheeswaran, specialrapport i The Economist 16. marts 2024. ’Biden’s Energy Balancing Act’ af Jim Tankersley, The New York Times, 29. februar 2024. ’Global Methane Tracker 2024’, Det International Energiagentur, marts 2024. Video: ’The new geopolitics of Energy with Meghan O’Sullivan’. Harvard Kennedy School Events, 12. april 2023 ’The 1973 Energy Crisis: The Oil Embargo and the New Age of Energy’, Center on Global Energy Policy, 11. oktober, 2023. Begge tilgængelige på YouTube.

Der er oliekemi i vores benzintanke, i vores trøjer, i de smertestillende piller, vi sluger. Vores liv er filtret så tæt sammen med den fossile energi, at det kan være svært at se, hvordan vi skal komme fri. Serien er skrevet af Mikkel Vuorela og Johanne Pontoppidan Tuxen. Artiklen kan læses her.   Kilder til dette afsnit: Interview: Henry Munkejord, oliepioner. Rolf ’Rocky’ Øverland, oliepioner. Trine Villumsen Berling, seniorforsker, DIIS. Nicole Heller, kurator, Carnegie Museum of Natural History. Stephanie LeMenager, professor, Oregon Universitet. Imre Szeman, professor, Toronto Universitet, Scarborough. Bøger: Imre Szeman: ’On Petrocultures’, West Virginia University Press, Morgantown 2019. Stephanie LeMenager: ’Living Oil’, Oxford University Press, 2013. Artikler: ’Norwegian and Ukranian Energy Futures’ af Trine Villumsen Berling, Izabela Surwillo, Sandra Sørensen, Journal of International Relations and Development, 30. marts 2021. ’Oljens Ansikter’ af Trine Villumsen Berling, Morgenbladet, 8. august 2018.

Vi må dykke dybt i minerne, hvis vi skal høste solen og vindens kræfter og sende strømmen rundt i fremtidens grønne samfund – og det kan vende op og ned på verdens magtbalancer. Serien er skrevet af Mikkel Vuorela og Johanne Pontoppidan Tuxen. Artiklen kan læses her.   Kilder til dette afsnit: Interview: Per Kalvig, geolog og pensioneret chefkonsulent hos GEUS. Simon Michaux, lektor i geometallurgi ved Finlands Geologiske Undersøgelser, GTK. Rasmus Andreasen, akademisk medarbejder, Institut for Geoscience, Aarhus Universitet. Bøger: Ed Conway: ’Material World’, W.H. Allen, 2023. Vaclav Smil: ’Materials and Dematerialization’, Wiley, 2023. Rapport: ’China’s rare earths dominance and policy responses’, The Oxford Institute for Energy Studies, af Philip Andrews-Speed, Anders Hove, juni 2023. Artikler: ’Green Upheavel’ af Jason Bordoff og Meghan O’Sullivan, Foreign Affairs, 14. december 2021. ’Ranked: The World’s Top Cobalt Producing Countries’ af Bruno Venditti, Visual Capitalist, 24. juli 2023. ’Visualizing the World’s Largest Lithium Producers’ af Bruno Venditti, Visual Capitalist, 12. juni 2023. ’De sjældne jordartsmetaller hjemme hos dig’ af Johanne Uhrenholt Kusnitzoff, Geoviden nr. 1, maj 2021. Podcast: The Great Simplification: ’Minerals and Materials Blindness’, maj 2022 Digitalt: Distribution of rare earths production worldwide as of 2023, by country, statista.com.