<description>&lt;h2 class="wp-block-heading"&gt;Endelig læser vi John Scalzi&lt;/h2&gt; &lt;p&gt;John Scalzi (f. 1969) er amerikansk forfatter, tidligere journalist og blogger.&lt;/p&gt; &lt;p&gt;Han debuterede som romanforfatter med &lt;em&gt;Old Man’s War&lt;/em&gt; i 2005 – en historie, der først blev udgivet som serie på hans hjemmeside, før et forlag opdagede den.&lt;/p&gt; &lt;p&gt;Scalzi regnes for en af de store moderne stemmer i den underholdende, plotdrevne science fiction. Han trækker tydeligt på klassikere som Heinlein og Haldeman, men med mere humor og mindre patos. Hans stil er hurtig, dialogdrevet og teknologisk jordnær.&lt;/p&gt; &lt;p&gt;&lt;em&gt;Old Man’s War&lt;/em&gt; blev siden til en storslået space opera-serie om kolonikrige, kloner og kærlighed i rummet. Men det hele begynder her: med John Perry, på vej mod fronten i bytte for fornyet ungdom – og måske et nyt liv.&lt;/p&gt; &lt;h2 class="wp-block-heading"&gt;Gamle mænd i nye kroppe&lt;/h2&gt; &lt;blockquote class="wp-block-quote is-layout-flow wp-block-quote-is-layout-flow"&gt; &lt;p&gt;&lt;em&gt;“Take a good look at your body, Mr. Perry. Because you’re about to say goodbye to it.”&lt;/em&gt;&lt;/p&gt; &lt;/blockquote&gt; &lt;p&gt;John Perry er 75 år gammel, da han siger farvel til sin afdøde kone og melder sig til Colonial Defense Forces – rumhæren, der beskytter menneskehedens kolonier ude blandt stjernerne. &lt;/p&gt; &lt;p&gt;CDF vil ikke have gamle, skrøbelige kroppe. De vil have livserfaring – som de kan pakke ind i klonede, grønne, supermenneskelige versioner af rekrutterne selv.&lt;/p&gt; &lt;p&gt;Tænk at vågne op i en ung krop igen, med nanobotter i blodet, perfekt syn og en neural &lt;em&gt;BrainPal&lt;/em&gt;, der gør det muligt at chatte telepatisk med dine soldaterkammerater.&lt;/p&gt; &lt;h2 class="wp-block-heading"&gt;Rumhæren kalder&lt;/h2&gt; &lt;p&gt;Scalzi bruger klassisk militær-sci-fi som ramme, men gør det med et glimt i øjet og en moderne moral.&lt;/p&gt; &lt;p&gt;De nye rekrutter – “the old farts” – bliver kastet ud i kampe mod fremmede racer som Rraey, Consu og Covandu, hvor man nogle gange bare kan træde på fjenden, bogstaveligt talt.&lt;/p&gt; &lt;blockquote class="wp-block-quote is-layout-flow wp-block-quote-is-layout-flow"&gt; &lt;p&gt;&lt;em&gt;“I’m stomping around this city like a goddamned monster. And I’m beginning to think that’s exactly what I am. What I’ve become. I’m a monster. You’re a monster. We’re all fucking inhuman monsters, and we don’t see a damned thing wrong with it.”&lt;/em&gt;&lt;/p&gt; &lt;/blockquote&gt; &lt;p&gt;Det, der starter som ren space-action, udvikler sig til en erkendelse af, at menneskeheden måske er lige så brutal som de aliens, vi kæmper imod.&lt;/p&gt; &lt;p&gt;Man fornemmer hele tiden, at The Colonial Union styres af kræfter, som vælger krig uden blik for alternativer.&lt;/p&gt; &lt;h2 class="wp-block-heading"&gt;Et univers med nuancer&lt;/h2&gt; &lt;p&gt;Vi får kun brudstykker af det større univers. Scalzi holder mange detaljer skjult for os – med vilje.&lt;/p&gt; &lt;p&gt;Men selv de små glimt er nok til, at man aner, der er noget galt.&lt;br /&gt;Jorden er reduceret til en ressourcefarm: kolonister kommer fra de fattige lande, soldater fra de rige. Kolonierne skal forsvares, og CDF holder kortene tæt.&lt;/p&gt; &lt;p&gt;Efterhånden som serien skrider frem, åbner Scalzi langsomt gardinet.&lt;/p&gt; &lt;ul class="wp-block-list"&gt; &lt;li&gt;I &lt;em&gt;The Ghost Brigades&lt;/em&gt; møder vi soldater, der aldrig har haft et liv før – klonede hjerner uden minder, designet til at adlyde.&lt;/li&gt; &lt;li&gt;I &lt;em&gt;The Last Colony&lt;/em&gt; ser vi, hvordan CDF’s kontrol bliver udfordret, og hvordan militæret hellere starter en konflikt, end indrømmer en fejl.&lt;/li&gt; &lt;/ul&gt; &lt;h2 class="wp-block-heading"&gt;Kærlighed til en klon&lt;/h2&gt; &lt;p&gt;Under en katastrofal invasion af planeten Coral dukker Jane Sagan op – elite-soldat og klon af John Perrys afdøde hustru, Kathy. Eller rettere sagt: en version af Kathy, der ikke aner, hvem han er.&lt;/p&gt; &lt;p&gt;Og så forstår vi pludselig, hvorfor bogen begyndte på kirkegården hos Kathy. &lt;em&gt;Old Man’s War&lt;/em&gt; er i virkeligheden en kærlighedshistorie forklædt som militær-scifi.&lt;/p&gt; &lt;blockquote class="wp-block-quote is-layout-flow wp-block-quote-is-layout-flow"&gt; &lt;p&gt;&lt;em&gt;“I know the face. I was married to it.”&lt;/em&gt;&lt;/p&gt; &lt;/blockquote&gt; &lt;p&gt;Kan man elske nogen, der teknisk set er en kopi? Og kan Perry forvente, at Jane har følelser for ham? Findes der sådan noget som en genetisk soulmate?&lt;/p&gt; &lt;h2 class="wp-block-heading"&gt;“Popcorn-scifi” med ekstra bid&lt;/h2&gt; &lt;p&gt;Scalzi skriver med fart og snappy dialog – det er “popcorn-scifi”, som Anders kalder det – men der er alligevel vitaminer i stoffet.&lt;/p&gt; &lt;p&gt;Man mærker, at &lt;em&gt;Old Man’s War&lt;/em&gt; står på skuldrene af Heinlein (&lt;em&gt;Starship Troopers&lt;/em&gt;), Haldeman (&lt;em&gt;The Forever War&lt;/em&gt;) og Orson Scott Card (&lt;em&gt;Ender’s Game&lt;/em&gt;), men filtreret gennem Scalzis egen humor og fortællelyst.&lt;/p&gt; &lt;ul class="wp-block-list"&gt; &lt;li&gt;Anders giver den fire stjerner med et lille forbehold ⭐⭐⭐⭐&lt;/li&gt; &lt;li&gt;Jens kvitterer for at være godt underholdt med ⭐⭐⭐⭐⭐&lt;/li&gt; &lt;/ul&gt; &lt;p&gt;Det er en bog, man ville ønske, man kunne se som en Netflix-serie med for mange eksplosioner og perfekt timing i punchlines. &lt;em&gt;Jens og Anders har SCIFI SNAKKET &lt;strong&gt;Old Man’s War&lt;/strong&gt;.&lt;/em&gt;&lt;/p&gt; &lt;h3 class="wp-block-heading"&gt;Shownotes&lt;/h3&gt; &lt;p&gt;Anders har læst &lt;em&gt;Atmosphere&lt;/em&gt; af Taylor Jenkins Reid og er i gang med Christopher Brookmyre (som slet ikke er sci-fi, men pyt).&lt;br /&gt;Han har også genset Ang Lees &lt;em&gt;Hulk&lt;/em&gt; – måske for at blive i temaet “grønne kroppe og vrede mænd”.&lt;/p&gt; &lt;p&gt;Jens har haft god tid og serie og har allerede læst videre i hele &lt;em&gt;Old Man’s War&lt;/em&gt;-serien: &lt;em&gt;The Ghost Brigades&lt;/em&gt;, &lt;em&gt;The Last Colony&lt;/em&gt; og &lt;em&gt;Zoë’s Tale&lt;/em&gt;.&lt;/p&gt; &lt;p&gt;Og så er der kommet post fra lytterne …&lt;/p&gt; &lt;hr class="wp-block-separator has-alpha-channel-opacity"/&gt; &lt;h3 class="wp-block-heading"&gt;Fra Lytter og Fedder-redaktionen&lt;/h3&gt; &lt;p&gt;Det lader til, at flere af jer har været glade for, at vi giver lidt mere plads til lytterne – så her kommer endnu en omgang sci-fi-korrespondance fra det interstellare kommentarspor:&lt;/p&gt; &lt;ul class="wp-block-list"&gt; &lt;li&gt;&lt;strong&gt;Kristian og Janus&lt;/strong&gt; har fulgt op på Franklin-ekspeditionen, som jo var oprindelsen til sidste måneds hovedperson, Commander Gore, fra &lt;em&gt;&lt;a href="https://scifisnak.dk/the-ministry-of-time/"&gt;The Ministry of Time&lt;/a&gt;&lt;/em&gt;. De minder os om, at Dan Simmons – ja, &lt;em&gt;ham&lt;/em&gt; med &lt;em&gt;&lt;a href="https://scifisnak.dk/dan-simmons-hyperion/"&gt;Hyperion&lt;/a&gt;&lt;/em&gt;, som stadig er overdrevet fed – har skrevet &lt;em&gt;The Terror&lt;/em&gt;, der bruger ekspeditionen som afsæt for et rendyrket horror-plot. Er det &lt;em&gt;The Shrike&lt;/em&gt; på Nordpolen?&lt;/li&gt; &lt;li&gt;&lt;strong&gt;Henning&lt;/strong&gt; har kommentarer til quizzen fra sidst:&lt;br /&gt;&lt;em&gt;Den med det geostationære kredsløb er faktisk endnu tidligere end Arthur C. Clarke. Allerede i 1920’erne spekulerede den russiske raket-knallert Konstantin Tsiolkovskij i “rum-elevatorer”. Tsiolkovskij forestillede sig egentlige “elevator-tårne” – Eiffeltårnet gange en 60-70 tusinde – placeret på steder som Sri Lanka og Ecuador, hvor toppen ville befinde sig i et geostationært kredsløb. Til de rumskibe, der skulle docke på tårnets top.&lt;/em&gt; Heldigvis for os kendte quiz-bagfolkene ikke til russiske raketknallerter.&lt;/li&gt; &lt;li&gt;&lt;strong&gt;Christian&lt;/strong&gt; var lidt ude med riven, fordi vi ikke kendte Boris Hansen, som Gravko anbefalede sidst. Kritik af vores manglende genreviden tager vi naturligvis i vanlig stiv arm – men det viser sig jo, at Boris Hansen er en elsket og prisvindende dansk fantasyforfatter. &lt;em&gt;Dansk science fiction lever stadig, men læserne finder man ikke nødvendigvis blandt de klassiske scifi-fans – snarere i det langt større netværk af danske fantasy-læsere. Og Boris Hansen er et tydeligt eksempel på det: En kæmpe stjerne på den danske fantasy-scene.&lt;/em&gt;&lt;/li&gt; &lt;li&gt;&lt;strong&gt;Mads Kamp&lt;/strong&gt; fra Læsden! har også skrevet ind – tak for det.&lt;br /&gt;Efter at de har hængt os ud for at kunne læse utroligt mange og lange bøger, fordi vi er så gamle og barnløse, gentager han deres udfordring: Vi skal læse &lt;em&gt;Piranesi&lt;/em&gt; af Susanna Clarke eller &lt;em&gt;Inversions&lt;/em&gt; af Iain M. Banks. Noteret!&lt;/li&gt; &lt;li&gt;Og til sidst er der en spændende anbefaling fra &lt;strong&gt;Lise&lt;/strong&gt;, som har læst &lt;em&gt;Good Morning, Midnight&lt;/em&gt; af Lily Brooks-Dalton.&lt;br /&gt;Hun beskriver den som &lt;em&gt;Station Eleven&lt;/em&gt; af Emily St. John Mandel møder &lt;em&gt;The Wanderers&lt;/em&gt; af Meg Howrey – med et lille drys &lt;em&gt;Orbital&lt;/em&gt; af Samantha Harvey. Jeg kender &lt;em&gt;Orbital&lt;/em&gt; (bandet altså) &amp;#8211; ikke bogen, men de to andre får da øjenbrynene til at vibrere!&lt;/li&gt; &lt;/ul&gt;</description>

SCIFI SNAK

Jens Poder og Anders Høeg NIssen

Ep. 130: John Scalzi – Old Man’s War

OCT 17, 202563 MIN
SCIFI SNAK

Ep. 130: John Scalzi – Old Man’s War

OCT 17, 202563 MIN

Description

<h2 class="wp-block-heading">Endelig læser vi John Scalzi</h2> <p>John Scalzi (f. 1969) er amerikansk forfatter, tidligere journalist og blogger.</p> <p>Han debuterede som romanforfatter med <em>Old Man’s War</em> i 2005 – en historie, der først blev udgivet som serie på hans hjemmeside, før et forlag opdagede den.</p> <p>Scalzi regnes for en af de store moderne stemmer i den underholdende, plotdrevne science fiction. Han trækker tydeligt på klassikere som Heinlein og Haldeman, men med mere humor og mindre patos. Hans stil er hurtig, dialogdrevet og teknologisk jordnær.</p> <p><em>Old Man’s War</em> blev siden til en storslået space opera-serie om kolonikrige, kloner og kærlighed i rummet. Men det hele begynder her: med John Perry, på vej mod fronten i bytte for fornyet ungdom – og måske et nyt liv.</p> <h2 class="wp-block-heading">Gamle mænd i nye kroppe</h2> <blockquote class="wp-block-quote is-layout-flow wp-block-quote-is-layout-flow"> <p><em>“Take a good look at your body, Mr. Perry. Because you’re about to say goodbye to it.”</em></p> </blockquote> <p>John Perry er 75 år gammel, da han siger farvel til sin afdøde kone og melder sig til Colonial Defense Forces – rumhæren, der beskytter menneskehedens kolonier ude blandt stjernerne. </p> <p>CDF vil ikke have gamle, skrøbelige kroppe. De vil have livserfaring – som de kan pakke ind i klonede, grønne, supermenneskelige versioner af rekrutterne selv.</p> <p>Tænk at vågne op i en ung krop igen, med nanobotter i blodet, perfekt syn og en neural <em>BrainPal</em>, der gør det muligt at chatte telepatisk med dine soldaterkammerater.</p> <h2 class="wp-block-heading">Rumhæren kalder</h2> <p>Scalzi bruger klassisk militær-sci-fi som ramme, men gør det med et glimt i øjet og en moderne moral.</p> <p>De nye rekrutter – “the old farts” – bliver kastet ud i kampe mod fremmede racer som Rraey, Consu og Covandu, hvor man nogle gange bare kan træde på fjenden, bogstaveligt talt.</p> <blockquote class="wp-block-quote is-layout-flow wp-block-quote-is-layout-flow"> <p><em>“I’m stomping around this city like a goddamned monster. And I’m beginning to think that’s exactly what I am. What I’ve become. I’m a monster. You’re a monster. We’re all fucking inhuman monsters, and we don’t see a damned thing wrong with it.”</em></p> </blockquote> <p>Det, der starter som ren space-action, udvikler sig til en erkendelse af, at menneskeheden måske er lige så brutal som de aliens, vi kæmper imod.</p> <p>Man fornemmer hele tiden, at The Colonial Union styres af kræfter, som vælger krig uden blik for alternativer.</p> <h2 class="wp-block-heading">Et univers med nuancer</h2> <p>Vi får kun brudstykker af det større univers. Scalzi holder mange detaljer skjult for os – med vilje.</p> <p>Men selv de små glimt er nok til, at man aner, der er noget galt.<br />Jorden er reduceret til en ressourcefarm: kolonister kommer fra de fattige lande, soldater fra de rige. Kolonierne skal forsvares, og CDF holder kortene tæt.</p> <p>Efterhånden som serien skrider frem, åbner Scalzi langsomt gardinet.</p> <ul class="wp-block-list"> <li>I <em>The Ghost Brigades</em> møder vi soldater, der aldrig har haft et liv før – klonede hjerner uden minder, designet til at adlyde.</li> <li>I <em>The Last Colony</em> ser vi, hvordan CDF’s kontrol bliver udfordret, og hvordan militæret hellere starter en konflikt, end indrømmer en fejl.</li> </ul> <h2 class="wp-block-heading">Kærlighed til en klon</h2> <p>Under en katastrofal invasion af planeten Coral dukker Jane Sagan op – elite-soldat og klon af John Perrys afdøde hustru, Kathy. Eller rettere sagt: en version af Kathy, der ikke aner, hvem han er.</p> <p>Og så forstår vi pludselig, hvorfor bogen begyndte på kirkegården hos Kathy. <em>Old Man’s War</em> er i virkeligheden en kærlighedshistorie forklædt som militær-scifi.</p> <blockquote class="wp-block-quote is-layout-flow wp-block-quote-is-layout-flow"> <p><em>“I know the face. I was married to it.”</em></p> </blockquote> <p>Kan man elske nogen, der teknisk set er en kopi? Og kan Perry forvente, at Jane har følelser for ham? Findes der sådan noget som en genetisk soulmate?</p> <h2 class="wp-block-heading">“Popcorn-scifi” med ekstra bid</h2> <p>Scalzi skriver med fart og snappy dialog – det er “popcorn-scifi”, som Anders kalder det – men der er alligevel vitaminer i stoffet.</p> <p>Man mærker, at <em>Old Man’s War</em> står på skuldrene af Heinlein (<em>Starship Troopers</em>), Haldeman (<em>The Forever War</em>) og Orson Scott Card (<em>Ender’s Game</em>), men filtreret gennem Scalzis egen humor og fortællelyst.</p> <ul class="wp-block-list"> <li>Anders giver den fire stjerner med et lille forbehold ⭐⭐⭐⭐</li> <li>Jens kvitterer for at være godt underholdt med ⭐⭐⭐⭐⭐</li> </ul> <p>Det er en bog, man ville ønske, man kunne se som en Netflix-serie med for mange eksplosioner og perfekt timing i punchlines. <em>Jens og Anders har SCIFI SNAKKET <strong>Old Man’s War</strong>.</em></p> <h3 class="wp-block-heading">Shownotes</h3> <p>Anders har læst <em>Atmosphere</em> af Taylor Jenkins Reid og er i gang med Christopher Brookmyre (som slet ikke er sci-fi, men pyt).<br />Han har også genset Ang Lees <em>Hulk</em> – måske for at blive i temaet “grønne kroppe og vrede mænd”.</p> <p>Jens har haft god tid og serie og har allerede læst videre i hele <em>Old Man’s War</em>-serien: <em>The Ghost Brigades</em>, <em>The Last Colony</em> og <em>Zoë’s Tale</em>.</p> <p>Og så er der kommet post fra lytterne …</p> <hr class="wp-block-separator has-alpha-channel-opacity"/> <h3 class="wp-block-heading">Fra Lytter og Fedder-redaktionen</h3> <p>Det lader til, at flere af jer har været glade for, at vi giver lidt mere plads til lytterne – så her kommer endnu en omgang sci-fi-korrespondance fra det interstellare kommentarspor:</p> <ul class="wp-block-list"> <li><strong>Kristian og Janus</strong> har fulgt op på Franklin-ekspeditionen, som jo var oprindelsen til sidste måneds hovedperson, Commander Gore, fra <em><a href="https://scifisnak.dk/the-ministry-of-time/">The Ministry of Time</a></em>. De minder os om, at Dan Simmons – ja, <em>ham</em> med <em><a href="https://scifisnak.dk/dan-simmons-hyperion/">Hyperion</a></em>, som stadig er overdrevet fed – har skrevet <em>The Terror</em>, der bruger ekspeditionen som afsæt for et rendyrket horror-plot. Er det <em>The Shrike</em> på Nordpolen?</li> <li><strong>Henning</strong> har kommentarer til quizzen fra sidst:<br /><em>Den med det geostationære kredsløb er faktisk endnu tidligere end Arthur C. Clarke. Allerede i 1920’erne spekulerede den russiske raket-knallert Konstantin Tsiolkovskij i “rum-elevatorer”. Tsiolkovskij forestillede sig egentlige “elevator-tårne” – Eiffeltårnet gange en 60-70 tusinde – placeret på steder som Sri Lanka og Ecuador, hvor toppen ville befinde sig i et geostationært kredsløb. Til de rumskibe, der skulle docke på tårnets top.</em> Heldigvis for os kendte quiz-bagfolkene ikke til russiske raketknallerter.</li> <li><strong>Christian</strong> var lidt ude med riven, fordi vi ikke kendte Boris Hansen, som Gravko anbefalede sidst. Kritik af vores manglende genreviden tager vi naturligvis i vanlig stiv arm – men det viser sig jo, at Boris Hansen er en elsket og prisvindende dansk fantasyforfatter. <em>Dansk science fiction lever stadig, men læserne finder man ikke nødvendigvis blandt de klassiske scifi-fans – snarere i det langt større netværk af danske fantasy-læsere. Og Boris Hansen er et tydeligt eksempel på det: En kæmpe stjerne på den danske fantasy-scene.</em></li> <li><strong>Mads Kamp</strong> fra Læsden! har også skrevet ind – tak for det.<br />Efter at de har hængt os ud for at kunne læse utroligt mange og lange bøger, fordi vi er så gamle og barnløse, gentager han deres udfordring: Vi skal læse <em>Piranesi</em> af Susanna Clarke eller <em>Inversions</em> af Iain M. Banks. Noteret!</li> <li>Og til sidst er der en spændende anbefaling fra <strong>Lise</strong>, som har læst <em>Good Morning, Midnight</em> af Lily Brooks-Dalton.<br />Hun beskriver den som <em>Station Eleven</em> af Emily St. John Mandel møder <em>The Wanderers</em> af Meg Howrey – med et lille drys <em>Orbital</em> af Samantha Harvey. Jeg kender <em>Orbital</em> (bandet altså) &#8211; ikke bogen, men de to andre får da øjenbrynene til at vibrere!</li> </ul>