Salme 23 | Louise Sølvsten Nissen
I dette afsnit af BibelBreak dykker vi ned i Salme 23, en af Bibelens mest kendte og elskede salmer, hvor David beskriver Herren som den gode hyrde, der leder, beskytter og sørger for sine får. Sammen med psykolog Louise Sølvsten Nissen taler vi om, hvordan salmens ord om grønne enge, stille vande og mørke dale stadig taler ind i menneskers liv i dag. Undervejs ser vi på, hvordan Gud leder os på rette stier, hvorfor hans stok og stav er til trøst, og hvordan Det Nye Testamente peger på Jesus som den gode hyrde, der følger os gennem både glæde og lidelse. Gæst: Louise Sølvsten Nissen, psykolog og tidl. missionær og højskolelærer Vært: Isak Reinholdt Jespersen, stud.theol (mail: [email protected]) BibelBreak er en podcast fra Bibelnøglen. Læs mere om Bibelnøglens arbejde på bibelnøglen.dk