I anden sæson af De Erfarne handler podcasten om alle de muligheder og udfordringer, som byder sig til i den sidste del af arbejdslivet. I fire afsnit dykker vi ned i forskellige aspekter af senkarrieren. Dette afsnit hedder “Ledighed og seniorliv”, og i det skal du høre om den store omvæltning, det er at blive ledig i sidst i ens karreire. Ledigheden kan nemlig betyde, at de sidste år i arbejdslivet ikke bliver, som man havde forestillet sig. Og i nogle tilfælde endda, at man går på pension inden, man faktisk har lyst til det.

De Erfarne

[email protected] (Marie Gorm Larsen)

Ledighed og seniorliv (3:4)

DEC 3, 202128 MIN
De Erfarne

Ledighed og seniorliv (3:4)

DEC 3, 202128 MIN

Description

I dette afsnit skal du møde Dorte, som fik en helt anden afslutning på sit arbejdsliv, end hun havde drømt om. Dorte blev nemlig fyret som 59-årig, og af skræk for at blive langtidsledig, tog hun det første og det bedste job, hun blev tilbudt. Problemet var bare, at det var det helt forkerte job. Og det betød, at Dorte blev presset på pension, før hun egentligt var klar til det. Faktisk siger 30 % af de seniorer, som har trukket sig tilbage, at det var en ufrivillig måde, de forlod arbejdsmarkedet på. Og denne her følelse af at blive skubbet ud kan sætte dybe spor ind i pensionstilværelsen. Det fortæller Jeevitha Yogachandiran Qvist meget mere om. Jeevitha forsker netop i seniorer og ledighed, og ud over at dele sin store viden, så kommer hun også med en råd til, hvordan vi kan ændre arbejdsmarkedet, så flere mennekser kan få en god senkarriere.

Denne sæson af De Erfarne handler om alle de muligheder og udfordringer, som byder sig til i den sidste del af arbejdslivet. I fire afsnit dykker vi ned i forskellige aspekter af senkarrieren. Dette afsnit handler om at blive ledig sidst i arbejdslivet. Lyt også til de tre andre afsnit i sæsonen, som handler om at blive selvstændig sidst i arbejdslivet, seniorers særlige kompetencer og at skifte karriere som senior. 

Podcasten er en del af forskningsprojektet Seniorpraksis, som er støttet af Velliv Foreningen. Du kan læse mere om vores forskning på www.erfarne.ku.dk